Harmonilære A 1

238 sider spækket med musikteori. Den perfekte bog til dig som vil i dybden. Læs om alle kapitlerne her En yderst grundig bog om musikteori der ruster dig til at undervise i dette stof.

Indhold

Kapitel 1.
Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. StemmefØring. Autentisk hel- og halvsutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder.

Kapitel 2.
Ornamentale toner.

Kapitel 3.
Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schulz' » Lieder im Volkston« .

Kapitel 4.
Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder.

Kapitel 5.
Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. dominant - kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Foreløbigt om mol-dominanten i mol.

Kapitel 6.
Om udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas.

Kapitel 7.
Spændingsdissonerende akkorder. Dominant-septimakkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning.

Kapitel 8.
Betoningsdissonerende akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominantkvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation.

Kapitel 9.
Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten. Dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) - samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation.

Kapitel 10.
Stedfortræ derakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder.

Kapitel 11.
Oversigt over kadencer og vendinger med hidtil gennemgåede akkorder.

Kapitel 12.
Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling.

Kapitel 13.
Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder.

Kapitel 14.
Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonicaforlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse.

Kapitel 15.
Subdominantparallel i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden.

Kapitel 16.
Mere om modulation til nætbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden).

Kapitel 17.
Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræ der i dur.

Kapitel 18.
Dur-subdominant i mol og den melodiske mol-kadence.

Kapitel 19.
Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord og altereret dominantdominant.

Kapitel 20 (Epilog).
Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning.

Se også bogen Harmonilære H1 som forhandles på hos os

Af Finn Høffding