Harmonilære H 1

Her bliver du ført grundigt ind i musikkens teori af Finn Høffding. Se om alle kapitlerne her Læs om bogen indhold herunder.
En bog der fører dig grundigt ind musikkens teori.

Indhold
I Til A-delens kapitel 1
Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. Stemmeføring. Autentisk hel- og halvslutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder.

II Til A-delens kapitel 2
Ornamentale toner. Firestemmige udsættelse.

III Til A-delens kapitel 3
Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schultz' »Lieder im Volkston«.

IV Til A-delens kapitel 4
Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence,
hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder.

V Til A-delens kapitel 5
Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. Foreløbigt om dominant-kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Moldominanten i mol.

VI Til A-delens kapitel 6
Udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas.

VII Til A-delens kapitel 7
Spændingsdissonerede akkorder. Dominantseptim-akkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning.

VIII Til A-delens kapitel 8
Betoningsdissonerede akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominant-kvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendingskvartsekstakkord. Forudholdets opløsning i modsætning til spændingsdissonansens udløsning. Dobbelt og tredobbelt forudhold for subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation.

IX Til A-delens kapitel 9
Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten, dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation.

X Til A-delens kapitel 10
Stedfortræderakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder.

XI Til A-delens kapitel 11
Oversigt over kedencer og vendinger med hidtil gennemgående akkorder.4-taktsperioder til transponering.

XII Til A-delens kapitel 12
Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling.

XIII Til A-delens kapitel 13
Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder.

XIV Til A-delens kapitel 14
Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonica-forlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Rekapitulation.

XV Til A-delens kapitel 15
Subdominantparalle1 i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden.

XVI Til A-delens kapitel 16
Mere om modulation til nærtbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Nærtbeslægtede tonearter.

XVII Til A-delens kapitel 17
Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræder i dur.

XVIII Til A-delens kapitel 18
Dursubdominant i mol og den melodiske molkadence.

XIX Til A-delens kapitel 19
Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord, altereret dominant-dominant. Kadencer, vendinger og en-harmoniske modulationer, beregnet til transponering. Se A-del side 220.

XX Til A-delens kapitel 20 (Epilog)
Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. (Findes kun i A-delen).

Se også bogen Harmonilære A1 som forhandles her på siden.

Af Finn Høffding